Du har opsat dine salgskampagner i dit email markedsføringsprogram, du har en god sturktur på din kampagne, som for eksempel har til formål at drive dine modtagere frem til en handling og du er klar til at klikke ’send’.

Inden du dog kommer så langt, bør du overveje hvad det rent faktisk er, som du ønsker fra dine modtagere. Og det er i cirka 10 ud af 10 salgskampagner en handling i form af et klik til dit website.

Derfor kan du med fordel gøre din modtager opmærksom på kampagnens tidsbegrænsning (og dermed skabe hvad der på engelsk hedder ‘urgency’). Det er for eksempel en god idé under Black Friday, Cyber Monday eller lignende dage. Her vil du som webshop-ejer oftest have tilbud, som varer i 24 timer. Og det vil dermed også være i det tidsrum, hvor dine modtagere vil kunne gennemføre en eventuel handling.

Når dine modtagere får tydeliggjort tidsbegrænsningen på den pågældende kampagne, vil modtageren være tilbøjelig til at gennemføre en handling (for eksempel et køb på dit website!)

Der er mange måder, hvorpå du kan tydeliggøre din kampagnes tidsbegrænsning.

Du kan tydeliggøre det i din emnelinje, i din preview tekst (som er den tekst der vises under emnelinjen inden du tilgår e-mailen) og lignende.

En anden måde, hvorpå du kan skabe urgency og samtidig gøre din kampagne e-mail dynamisk, er ved at inkludere en countdown.

Se hvordan det ser ud i en e-mail for vores kunde Meebox (indlægget fortsætter under billedet):

bf_mail

 

I ovenstående e-mail, som er bygget i Mailchimp, har vi inkluderet en countdown, som tæller ned til Black Fridays start.

Målsætningen med e-mailen er at få modtagerne (som blandt andet inkluderer webshop-ejere, eCommerce entusiaster og lingende) til at handle ved at opgradere deres webhotel til en større og hurtigere løsning, så modtagerens webshop er helt klar til Black Friday inden at det er for sent. Ved at modtageren kan se, at han eller hun kun har få dage til at opgradere, skabes der urgency hos modtageren, som da vil være mere tilbøjelig til at opgradere og dermed udføre den handling, som Meebox ønsker.

Det er smart, det virker og du kan selv få det implementeret i din email markedsføring!

Motionmailapp.com er et gratis værktøj, som du kan bruge til at skabe en dynamisk countdown, som du nemt kan sætte op og implementere i dine nyhedsbreve. Der er en rigtig fin gratis version og det tager kun få sekunder at oprette en bruger.

Herefter kan du opsætte din countdown:

timer

 

Herefter kan du vælge hvad din countdown skal tælle ned til (Option), hvordan den skal se ud (Design) og herefter kan du gemme din timer (Klik på “Save this timer!”):

savetimer

 

Herefter får du et lille stykke HTML kode, som du kan kopiere og implementere i dit nyhedsbrev:

timer_gif

 

I Mailchimp kan du implementere din countdown ved at vælge “Code” fra drag’n’drop editoren og derefter blot indsætte den kopierede HTML kode:

mailchimp_code


PS.
Er du interesseret i at tage din e-mail markedsføring til nye højder? Så skal du overveje at booke en 1-til-1 workshop om email markedsføring. Du får en halvdags workshop med ekspert i email markedsføring Casper Ackermann, Managing Partner hos Ackermann Kommunikation.

Her kan du bl.a. få hjælp til alt fra strategi til eksekvering på alle niveauer. Casper har arbejdet med email markedsføring i form af både strategi og eksekvering for SOUNDBOKS, Trendday, Blue City og mange flere samt gæsteforelæst om email markedsføring på Copenhagen Business School og International Business College i Kolding.

Kurset er nu tilføjet til kurven ✓
Vi viderestiller dig nu til kurven... Loading...
Din henvendelse er nu sendt ✓
Vi viderestiller dig...
Loading...