Når vi snakker om e-mail, så snakker vi normalt meget generelt. Det vil vi gerne lave om på nu. I disse nye blogindlæg dykker vi ned i konkrete e-mails og kommenterer på, hvad der fungerer og hvad, der kunne være endnu bedre. I dette indlæg har vi valgt at fremhæve en e-mail fra Kaffedrengen.

Kaffedrengen er en medlemsskabsbaseret e-commerce, som sælger kaffekapsler. De sender følgende e-mail ud til alle umiddelbart efter, at de har opsagt deres abonnement. Og den fungerer helt enormt godt. Her er årsagerne til det:

✔ E-mailens headerbillede er personaliseret med subscriberens navn. Det fanger øjet.

✔ Topbilledet og dets opbygning (en person, der kigger direkte ind i kameraet og peger ned på subscriberens navn) er med til at fange blikket og dirigerer det længere ned i e-mailen.

✔ E-mailen er skrevet i “jeg”-format, hvilket skaber en tættere relation mellem læser og afsender.

✔ E-mailen har kun én CTA – nemlig “fortryd din opsigelse”. Denne CTA understøttes af kommunikationen i hele e-mailen. CTA’en er både at finde i toppen af e-mailen og flere andre steder, og det er derfor utrolig nemt at afkode som modtager. 

✔ Afsnittet med “det går du glip af…” fungerer ekstremt godt. De italesætter netop nogle ‘pains’, som med nogen sandsynlighed var årsagerne til, at subscriberen i første omgang tilmeldte sig. Derudover er de flot visualiseret med ikoner, som er nemme at afkode.

✔ De har valgt at inkludere en Trustpilot-anmeldelse, der understreger, at deres abonnement er populært (det fortæller subscriberen – indirekte – at vedkommende må have lavet en fejl ved at afmelde sig).

✔ Kaffedrengen oplever nok, at en masse abonnenter opsiger p.g.a. for mange kapsler. Derfor slutter de mailen af med en GIF, som viser, hvordan man justerer på sit abonnement.

Kurset er nu tilføjet til kurven ✓
Vi viderestiller dig nu til kurven... Loading...
Din henvendelse er nu sendt ✓
Vi viderestiller dig...
Loading...