“Køb en e-mailliste” – det lyder ret nemt og fristende at gøre det, ikke sandt? Men det skal du passe på med. For det er ikke bare at købe e-mailadresser og begynde at sende marketing e-mails til folk. For den tid, du vil spare ved ikke at opbygge dig en ordentlig e-mailliste, påvirker bl.a. din bundlinje, brand og e-mail-omdømme.


Hvorfor du aldrig skal købe en e-mailliste

Du har muligvis engang modtaget en e-mail fra et brand, du aldrig har hørt om, og som du måske af ren nysgerrighed åbner, måske sletter du den, fordi du ikke stoler på den. Uanset hvad, når du finder ud af, at du aldrig har sagt “ja tak” til at modtage e-mails fra det pågældende brand, vil du forståeligt nok kunne blive irriteret.

Det er faktisk ligesom et dør-til-dør-salg. De fleste virksomheder bruger ikke denne strategi længere, fordi det er irriterende – for hvis du ikke har inviteret nogen, hvorfor skulle du så åbne døren for dem?

Det samme kan man sige om e-mail marketing. Når du køber en e-mailliste, “ringer du på døren” hos dem, der ikke bad dig om at komme forbi. Her er 7 vigtige grunde til, hvorfor du aldrig må købe en e-mailliste.

1. Du vil ikke få kvalificerede modtagere
Vælger du at købe dig til en målrettet e-mailliste, dvs. at du køber modtagere, der passer præcis til din virksomheds målgruppe, vil du slet ikke få kvalificerede modtagere. En kvalificeret modtager er bekendt og oprigtigt interesseret i din virksomhed – og har faktisk lyst til at købe fra din virksomhed.

Den oprigtige, købedygtige subscriber vil du aldrig få med en købt e-mailliste, da de pågældende modtagere fra denne liste ikke kender til dit brand. Du kan selvfølgelig være heldig, at der er nogle få. Men du vil få en langt sundere e-mailliste, hvis du samler dine subscribers organisk i stedet for at tilkøbe dem.

2. Du øger risikoen for at blive markeret som spam
Ingen kan lide spam, og når dine e-mails bliver markeret som spam for ofte, vil e-mailklienter, såsom Gmail, begynde at omdirigere alle dine e-mails til modtagernes spam-mapper. Det vil resultere i, at mange af dine modtagere slet ikke ser dine e-mails.

Med en købt e-mailliste vil der være stor risiko for, at de fleste ikke kan genkende dit navn/brand i deres indbakke, og det betyder for mange, at det ryger direkte i spam-mappen. Byg din e-mailliste organisk, da subscriberne faktisk vil være interesseret i dit brand, og derfor vil dine e-mails ikke havne i spam-mappen. På den måde slipper du altså for at sende e-mails forgæves.

3. Din leveringsevne risikerer at blive lav
Virksomheder, der sælger e-maillister, tjener i bund og grund penge på at sælge de samme lister igen og igen. Det vil i nogle tilfælde resultere i, at disse modtagere, hvis de modtager for mange e-mails fra fremmede brands, lukker deres e-mail konto og opretter en ny. Nogen vælger at have flere konti (f.eks. en til marketingrelateret indhold, en personlig og en forretningsmæssig), da de ønsker at opdele det, de modtager.

Det vil bl.a. gå ud over din leveringsevne. Ikke kun på grund af spam, men dine e-mails risikerer også at havne på de konti, som ikke bliver tjekket så ofte. Så tilkøber du en e-mailliste, hvor mange af modtagerne udelukkende bruger deres konto til marketingrelateret indhold, vil dine e-mails sandsynligvis gå tabt blandt hundredvis af andre e-mails.

4. Det vil gå ud over din engagement rate
Engagement betyder noget for dig, når det kommer til e-mail marketing. Først og fremmest skal du have modtageren til at åbne din e-mail i deres indbakke. Hvis de sletter dine e-mails eller markerer dem som spam, får du ikke engang mulighed for at skabe engagement. Den vigtigste engagement er kliks. Så klikker dine modtagere ikke i dine e-mails, bliver din engagement rate lav. Når du tilkøber en e-mailliste, kan du være sikker på, at engagementet vil falde. Husk på, at når du køber en e-mailliste, får du ikke subscribers – du får kontaktoplysninger. Der er en enorm forskel.

5. Købte e-mailadresser kan have en negativ effekt på brand awareness
Personer, der modtager uønskede e-mails, åbner nok ikke disse eller klikker igennem indholdet, men de kan huske navnet på dit brand, og det kan blive et problem for dit omdømme. Forbrugere, der har en negativ førstegangsoplevelse med dit brand, som f.eks. modtagelse af uønskede e-mails, kan blackliste din virksomhed udelukkende, fordi de ikke kan lide den måde, du markedsfører dig på.

Derudover er det ulovligt at markedsføre sig til personer, der ikke har givet samtykke til at modtage markedsføring. Man kan ikke give samtykke på andres vegne, f.eks. hvis du siger til en virksomhed, at din ven kunne være interesseret i at høre mere om virksomheden, vil det ikke være lovligt for dem at kontakte din ven. Det helt samme gælder for køb af e-maillister.


Sådan opbygger du en værdifuld e-mailliste

Du behøver ikke at købe en e-mailliste for at markedsføre din virksomhed med succes. Faktisk skal du slet ikke gøre det. Den bedste strategi for din virksomhed er at opbygge en værdifuld e-mailliste fra bunden. Brug din eksisterende trafik til at udvide din e-mailliste. Send dine subscribers spændende e-mails, fantastiske tilbud og ryd jævnligt op i din e-mailliste, så forbliver din leveringsevne høj.

I det ovenstående har du kunne læse om, hvorfor du aldrig må købe en e-mailliste. Men hvordan kan du så opbygge en værdifuld e-mailliste på en sund måde? Det får du svaret på her.

1. Identificer din målgruppe
Først og fremmest skal du finde ud af, hvem du gerne vil henvende dig til, og så skal du sørge for at dine e-mails appellerer til dem. Vær så specifik som mulig. Det kan være, at du har forskellige produkter på dit website, der hver især appellerer til en forskellige personer i din målgruppe.

Sælger du legetøj, hvor du f.eks. har legetøj til børn i alderen 3 måneder og 10 år, er der en stor forskel på, hvilket legetøj der er relevant. Derfor kan du, når du kender din målgruppe, oprette separate e-maillister, hvor du kan segmentere. For forældre med børn i alderen 3 måneder har ikke behov for at modtage e-mails med indhold af legetøj til børn på 10 år. Segmentering af din liste hjælper med at forbedre leveringsevnen og engagement.

2. Lav unikke tilbud og godt indhold
Indholdet på dit website kan have stor indvirkning på, om du opbygger en værdifuld e-mailliste, så sørg for at den er målrettet og nyttig. Du kan f.eks. have fokus på læringsindhold, som du kan formidle gennem en blog, artikler, videoer, podcast osv.

Det samme gælder omkring unikke tilbud. Folk vil ikke give deres e-mailadresse væk gratis – de skal have noget til gengæld. Det kommer vi nærmere ind på i næste punkt.

3. Lav værdifulde tilbud
Tilbyd en gratis gave til dine kunder, når de køber hos dig. Lad os sige, at din virksomhed sælger madrasser, og at du tilbyder dine kunder en gratis e-bog, når de har købt en madras. En god måde at appellere til nysgerrighed på kan være følgende:

  • Hvad siger din sovestilling om dig? Download denne gratis illustreret vejledning og find ud af det!
  • Vågner du op hver morgen med rygsmerter? Denne video lærer dig, hvordan du sover smertefrit.
  • Forvirret af de forskellige madrasser? Se vores detaljerede guide.

4. Brug andre kanaler som sociale medier og annoncer til at øge din e-mailliste
Dit website er ikke den eneste måde at øge din e-mailliste på. I stedet for at købe en e-mailliste kan du gennem sociale medier og betalt annoncering skabe flere tilmeldinger. I stedet for at lede folk til et salg, så få dem til at tilmelde sig din e-mailliste. Du behøver ikke købe subscribers. Engager i stedet dit publikum.

Hvis nogen elsker dit indhold i dine e-mails, anbefaler de det måske til en anden. Jo bedre dine e-mails er, desto flere tilmeldinger får du – helt uden at bruge penge på en betalt e-mailliste. Annoncering koster selvfølgelig penge, men det du får ud af at indsamle e-mails på den rigtige måde, giver dig et positivt resultat.

5. Lav attraktive emnelinjer
Attraktive emnelinjer gør dit løfte klart. De taler mere direkte til din målgruppe. Du kan bruge mange emnelinjer til din e-mail, der finder den rette balance mellem engagerende og informativ. Her er et par eksempler, som tager udgangspunkt i det ovenstående eksempel med madrasvirksomheden:

  • Søvn bør være genoprettende, ikke smertefuld!
  • Din sovestilling kan afsløre din personlighedstype!

6. Brug Call to Actions
Call to Actions (CTA) handler om at få folk til at handle. Det kan være, at du vil have forbrugerne til at læse mere om dit brand, købe et produkt eller lignede. Så sørg for at din CTA-knap skiller sig ud – jo mere den skiller sig ud, desto større sandsynlighed er der for, at den ses og bliver klikket på. Vær ikke bange for at gøre den stor, fed og farverig.

7. Lav A/B-tests
Når du har styr på dit indhold, emnelinjer, CTA-knap og identificeret din målgruppe er det tid til at teste det. Du har måske en god emnelinje og CTA-knap, men du ved faktisk ikke, om det kan konvertere endnu, medmindre du A/B-tester. Lav to forskellige emnelinjer og sæt dem mod hinanden. Gør det samme med dine CTA’er. Her kan du f.eks. teste på farver og fonts.


Opsamling

Der er altså absolut ingen grund til at købe en e-mailliste. Det er ikke kun et dårligt alternativ til opbygning af en organisk e-mailliste, men det kan også skade dit brand, reducere leveringsevnen og få markeret dine e-mails som spam.

Kurset er nu tilføjet til kurven ✓
Vi viderestiller dig nu til kurven... Loading...
Din henvendelse er nu sendt ✓
Vi viderestiller dig...
Loading...